torsdag den 22. maj 2008

overskrift.dk og technorati.com

Jeg har da pænt gjort, som jeg skulle, så min blog er registreret hos overskrift.dk. Jeg har også kigget på technorati.com, men jeg må tilstå, at ingen af stederne bliver dem, der holder mig oppe om natten. Specielt virker sidstnævnte meget besværlig at bruge - eller osse havde jeg en dårlig dag dengang.
Igen: Google kører med klatten - meget mere simpelt: http://blogsearch.google.com/ , så det vil være den, jeg bruger, når jeg skal finde blogs.

iGoogle

Nå, jeg har åbenbart ikke fået skrevet om alle de lektioner, jeg er kommet igennem. Så nu bliver det lidt i tilfældig orden.
Men med iGoogle var det nu nemt nok, for jeg havde lavet sådan én i forvejen. Jeg lagde så lidt ekstra på, for at være sikker på, at jeg kunne huske, hvordan man gør. Det er bare sådan nogle kedelige ting som nyheder fra DR og Politiken - samt vejret fra DMI + en anden lokal ting (indbygget?), som ikke viker.
Så fandt jeg desuden et fint kattetema - har jeg virkelig glemt at fortælle, at jeg er en stor katte-fan? Det kom også på uden problemer. En anden dag skal I få et billede af mit eget pragteksemplar.
Men iGoogle er - som næsten alt andet, der har med Google at gøre - helt fin.

LibraryThing

Til enbegyndelse var jeg lidt skeptisk: kan man som bibliotekar nu ikke engang slippe for registre og kataloger i fritiden? Jeg har faktisk ikke nogen registrant over min bogsamling derhjemme (i modsætning til musiksamlingen, der overhovedet ikke kan fungere uden en katalog).
Men efter at have prøvet "tingen" må jeg indrømme, at de giver visse muligheder. Især det, at man kan blive inspireret af andre med en lignende smag, tiltaler mig. Og - som det er nævnt et sted - de er bedre en Amazon, hvor man jo ofte køber noget til andre end én selv.
Jeg er lidt mere skeptisk over for, hvorvidt "tags" virker efter hensigten. Det er jo mildest talt helt tilfældigt, om man tagger relevant i forhold til, hvordan andre er skruet sammen inde i hovedet - men man kan selvfølgelig altid prøve. Man må bare være klar over, at resultatet af en søgning via tags ikke kan betragtes som værende fuldstændig.
Endelig må man sige, at udvalget af danske titler er relativt begrænset. Men det er naturligvis op til os selv at få den gjort større. Jeg tror dog næppe, at jeg får registreret hele min samling. Men det er i hvert fald smart, at man kan lægge titler ind via fx. KB's katalog.
Konklusion: Bedre end forventet.

onsdag den 21. maj 2008

Gry - Kloden drejer

Da jeg ser, at andre lægger deres yndlingsklip fra YouTube på bloggen, kan jeg jo ikke lade være med at afsløre, at jeg ikke kan stå for rejehoppene!

MP3-spilleren

Tak til 23 ting-holdet for en dejlig formiddag i går. Det var rigtig hyggeligt!
Jeg kunne naturligvis ikke vente med at arbejde med spillen til jeg kom til den pågældende lektion (jeg er stadig lidt bagefter I andre).
Men det gik nu let nok med at få dyret i gang - selv om det tager sin tid. Det var heller ikke noget problem at få alle de mp3-filer, jeg i forvejen havde liggende på pc'en, ind i Zen. I den forbindelse opdagede jeg til min store glæde, at den også kan synkronisere med Outlook, således at man kan få sin kalender, sine opgaver og sine kontaktpersoner ind i Zen. Altsammen rigtig godt - og det virker!
MEN: selv om man naturligvis har valgt Dansk som sprog, viser den klokkeslet på den britiske måde (med am og pm), hvilket irriterer mig enormt. Den sparsomme brugsanvisning giver ingen anvisning på, hvorledes man skifter dette format - og umiddelbart kunne jeg heller ikke finde hjælp hertil på Creatives support-side (men det er muligt, det findes et eller andet sted). Er der nogen, som har løst dette problem? I så fald ville jeg blive glad for et lille tip på 55 96 02 05 eller abs@moenbib.dk

Hilsen
Arne

mandag den 19. maj 2008

del.icio.us

Nu har jeg så installeret og indlagt nogle tags. Det er da udmærket, men personligt foretrækker jeg at blive i Google-universet, hvor der er en tilsvarende funktion.
Google kører med klatten!

onsdag den 14. maj 2008

Om chat-programmer

Jeg foretrækker Messenger. Ikke fordi den teknisk er bedre (men det er den måske?), men fordi:
"Husk, at du kun kan chatte med andre, hvis de bruger samme chatprogram som dig selv. GoogleTalk og Messenger kan for eksempel ikke tale sammen!" - og der er altså lige et punkt, hvor Microsoft for en gangs skyld indtil videre har slået Google. Der er simpelt hen langt flere, der bruger Messenger, så derfor!