Til enbegyndelse var jeg lidt skeptisk: kan man som bibliotekar nu ikke engang slippe for registre og kataloger i fritiden? Jeg har faktisk ikke nogen registrant over min bogsamling derhjemme (i modsætning til musiksamlingen, der overhovedet ikke kan fungere uden en katalog).
Men efter at have prøvet "tingen" må jeg indrømme, at de giver visse muligheder. Især det, at man kan blive inspireret af andre med en lignende smag, tiltaler mig. Og - som det er nævnt et sted - de er bedre en Amazon, hvor man jo ofte køber noget til andre end én selv.
Jeg er lidt mere skeptisk over for, hvorvidt "tags" virker efter hensigten. Det er jo mildest talt helt tilfældigt, om man tagger relevant i forhold til, hvordan andre er skruet sammen inde i hovedet - men man kan selvfølgelig altid prøve. Man må bare være klar over, at resultatet af en søgning via tags ikke kan betragtes som værende fuldstændig.
Endelig må man sige, at udvalget af danske titler er relativt begrænset. Men det er naturligvis op til os selv at få den gjort større. Jeg tror dog næppe, at jeg får registreret hele min samling. Men det er i hvert fald smart, at man kan lægge titler ind via fx. KB's katalog.
Konklusion: Bedre end forventet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar